Menu

INDIVIDUEL TERAPI

Man behøver ikke klare alting selv.

De fleste oplever på et tidspunkt i deres liv at have det svært. Med sig selv, med partneren, med børnene eller på arbejdspladsen.

Mange har store forventninger til succes, effektivitet og lykke.Problemer og ulykkelighed bliver oplevet som nederlag og utilstrækkelighed.

Men alle former for problemer har et element af udvikling i sig.

Individuel terapi handler om:

  • At lære sig selv at kende: følelser og ressourcer
  • At acceptere sig selv, som man nu er, med det man har med i bagagen
  • At få indblik i de omgivelser,der har formet en.
  • At blive til sig selv, dvs. at kunne mærke sig og udtrykke sig uden frygt for andres reaktioner.
  • At finde ro, mening og glæde ved sig selv og sit liv.

Jeg har især erfaring med:

  • angst
  • stress og udbrændthed
  • afhængighed
  • kriser og traumer
  • særligt sensitive
  • borderline
  • unge og voksne børn af misbrugere
  • unge med mistrivsel: cutting, selvmordstanker, angst som følge af f.eks. mobning eller familieproblemer.

Om sandplay

En sandkasse. En masse figurer. Tid og ro og frihed til at stille figurer i sandkassen, som man føler for. Ingen blander sig.

Ikke så meget snak, men tid med sig selv og sit indre.

Sådan er sandplay.

For nogle kan det at skulle fortælle om sig selv til en terapeut, at skulle stole på en terapeut og åbne for sine følelser, være en voldsom ting, der kan afholde en fra at søge hjælp.

For andre kan det, man tumler med være helt ordløst og svært at formidle. Det kan være sansninger i kroppen, fornemmelser for ting, som der næsten ikke kan findes ord for.

Det kan også være sådan, at man aldrig føler sig helt forstået. Som om de andre altid får lidt skævt fat i, det man siger. Eller det kan være sådan, at når man taler, kommer man væk fra sig selv, i stedet for tættere på sig selv.

I alle disse tilfælde kan det tavse og fordybede arbejde med sandplay være en hjælp.

Under alle omstændigheder kan sandplay være en vej til at få øje på ting, man ellers ikke har kunnet se. Sandplay er ligesom drømme. De billeder man får lavet, er kommet lidt af sig selv, og er ikke noget man har besluttet sig for. Derfor kan de give adgang til dele af os, som vi ikke ellers har så let adgang til. Derfor kan vi i sandbilleder udtrykke ting, som vi ikke ville kunne udtrykke på andre måder.

Sandplay fungerer for alle aldersgrupper.
For børn er sandplay en god mulighed, fordi børn kan have svært ved at udtrykke de svære ting i ord.

Sandplay er funderet i jungiansk terapi og bragt til Danmark af Lisbet Meyers-Zacho. Jeg har de sidste 3 år arbejdet med sandplay hos hende.

Hvad gør terapi?

Følelser kan være så svære at håndtere, at vi prøver at komme af med dem. Det kan være alt fra vrede og sorg til glæde og udfoldelsestrang.

Problemet er, at vi er født med disse følelser og altså ikke kan komme af med dem. Derfor prøver vi at bringe dem ud af syne: lader være med at mærke dem, gemmer dem i kroppen. Det kræver meget energi. Så man kan blive træt og udmattet af dette konstante arbejde.

Jo mere man presser følelser væk, jo mere presser de på. Det opleves først og fremmest som angst.

Derfor handler terapi om at få plads til de følelser, der “laver ballade”. Og på den måde blive et helt menneske – at blive til sig selv.

Mindfulness

”At være menneskelig er som et gæstehus.

En glæde, en nedtrykthed, en ondskab, nogle momentvise oplevelser, der kommer som uventede besøgende.

Ønsk dem alle velkommen og vær sammen med dem

De mørke tanker, skammen og ondskaben, mød dem leende i døren og inviter dem ind.

Vær taknemmelig for hvad der kommer, for hver af dem er sendt som en guide.”

Jon Kabat-Zinn

Som Jon Kabat-Zinn udtrykker det herover er det helt basale i mindfullnes at sige ja. At sige ja til de følelser og stemninger, man mærker, sige ja til de fornemmelser i kroppen, man bliver opmærksom på.

De fleste af os har lært at sige nej. At sige nej til besværlige følelser eller impulser. At sige nej til det ubehag, der er i kroppen. At sige nej til noget, er at udnævne det til noget uønsket, noget uhensigtsmæssigt.

Sådan er de fleste af os opdraget: der var noget, vi ikke måtte føle, ikke måtte ønske. Så der blev sagt nej til det: ”vi vil ikke se det, ikke høre det”.

Det nej har vi ført videre i vores voksne forståelse af os selv. Vi møder også ideen om rigtig og forkert alle steder i det sociale. Blandt venner, hvor man gerne skal være vellykket og slå til, i medier og især i de sociale medier. Der er noget der er rigtig og der er noget, der er forkert.

Men følelser forsvinder ikke, blot fordi der bliver sagt nej, bliver lukket af. Følelsen er der stadig, bare udenfor bevidstheden.

I mindfullnes siger man ja til alt det, der er udnævnt som forkert og uønsket: de besværlige følelser og underlige kropsfornemmelser. Siger ja til, at de er en del af en selv. På den måde får man på den ene side mindre angst og anspændelse, og på den anden side mere styr på de besværlige følelser.

Når man først har prøvet at sige ja, og opdaget at man bliver accepteret alligevel, opdager man hvilken lettelse det er, at tage det hele med.